Mojn allesammen!

Som bogorm er mit naturlige habitat på landets biblioteker, hvor jeg stiller min litterære sult med en varieret kost af bøger. Under et af mine ophold stødte jeg på en vegansk kogebog. Denne kogebog er dog noget særligt, idet den er udgivet i 1983. Så selvfølgelig skulle jeg låne og læse den.

Bogen blev oprindeligt udgivet i 1982 af Leah Leneman på engelsk. Oversat blev den af Helle Drescher, med et forord af Kirsten Jungsberg (stifter af Veganerbevægelsen, og et kendt ansigt i bevægelsen). Jeg finder det yderst interessant, at mange af problematikkerne og argumenterne for veganisme er de samme som i dag (bl.a. miljøpåvirkning eller verdenshunger).

Under læsningen mærker man hurtigt, at tiden var en anden. Dette ses blandt andet i indledningen, hvor plantebaserede alternativer til mælkeprodukter nævnes. Disse kan fås i helsekostforretninger, og fremstilles af producenter som Nutana, Planmil eller Caroba, der for de flestes vedkommende er gået i glemmebogen. Mærket Granovita findes dog stadigvæk, nærmest som et standhaftigt minde fra en svunden tid. Udvalget er mildest talt beskedent, idet man kun kan vælge mellem sojamælk og sojabudding. Det er alt. Den af dette sølle udvalg fortvivlede veganer kommer bogen til undsætning, idet den har opskrifter på blandt andet yoghurt, fløde, ost og tofu, der også omtales som sojaost eller sojabønneost.

Mange af bogens opskrifter er forholdsvis enkle, men jeg har endnu tilovers at afprøve dem. Måske der kommer en opdatering i løbet af de næste par dage.

Alt i alt er bogen et spændende levn fra en til, hvor “veganisme” var et fremmedord for de fleste danskere. En tid, hvor udvalget af produkter var begrænset til ikke-eksisterende. Lige meget om det drejer sig om vores historie som land, folk, forening eller bevægelse, bør vi som mennesker huske vores rødder og oprindelse. For kun sådan kan vi lære af fortidens fejl og gøre verden til et bedre sted.