Det strejfede mig lige, om der er andre, der oplever det at få nye venskaber, efter man er fyldt 30, og som føles lige så stærke som dem man fik i de formative år (0 - 20), nærmest er umuligt? Jeg kommer fra provinsen og er flyttet til København, så måske det har noget med det at gøre, eller også er man som voksen bare ikke lige så interesseret i andre mennesker længere.

Jeg hænger måske for meget i fortiden, men det nager mig fordi i løbet af min tid i kbh har jeg mistet næsten alle mine relationer til de gamle, hvilket jeg er ked af, men det er som det er, og livet går jo videre.

Jeg vil bare høre om andre har samme opfattelse, og som har tænkt over hvorfor det er sådan.